Wellness Retreats
8 dages Sommer Yoga Retreat: Malaga, Spanien (4.-11. maj 2025) fra 12.195 kr.
8 dages Sommer Yoga Retreat: Malaga, Spanien (4.-11. maj 2025) fra 12.195 kr.
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Yoga Retreat i Spanien – Benajarafe, Málaga
Tag med til Spanien! Oplev en uge med yoga, meditation, smuk natur, afslapning ved pool og strand, nærende mad og hyggelige kystbyer.
INKLUSIV: Én behandling i kranio-sakral terapi.
Indkvartering og priser:
- Dobbeltværelse: 12.195 kr. pr. person
- Enkeltværelse: 13.295 kr. pr. person
Tillæg:
- Ekstra stort værelse med tekøkken: 410 kr.
Ved booking betales her et depositum på 1.000 kr. Derefter starter ratebetaling på det resterende beløb, som du modtager information om på mail.
Inkluderet i prisen:
- Yogasessioner á 75-90 minutter (Hatha, Flow, Yin og Restorativ Yoga).
- Én individuel behandling i kranio-sakral terapi.
- Dagstur til kystbyen Nerja inkl. transport og guidet vandring.
- 7 overnatninger på Finca el Morisco med eget bad/toilet og aircondition.
- Fri adgang til udendørs pool og sauna.
- Lån af alt yogaudstyr.
- Fuld forplejning: Sund og vegetarisk mad lavet af økologiske råvarer.
- Snacks og drikkevarer hele dagen.
- Transport til og fra Málaga Lufthavn, hvis du følger anbefalede afgangstider.
- Dækning af Rejsegarantifonden
Ikke inkluderet i prisen:
- Flybilletter.
- Rejse- og afbestillingsforsikring.
- Frokost på dagsturen til Nerja.
Program:
Dag 1: Søndag – Velkommen til Finca el Morisco
Vi mødes enten i Københavns Lufthavn eller Málaga Lufthavn, afhængigt af din rejseplan. Der arrangeres transport til Finca el Morisco inden for et specifikt tidsrum uden ekstra omkostninger. Efter indkvartering byder vi på et velkomstmøde og aftensmad. Dagen afsluttes med en beroligende 30-minutters yoga nidra-session guidet af Signe, som hjælper dig til en afslappet start på opholdet.
Dag 2: Mandag – Grounding og balance
- Morgen: 08:00-09:15 Groundende Hatha Yoga, efterfulgt af mulighed for en forfriskende pooldukkert.
- Måltider: Brunch serveres fra kl. 10:00-11:00, og der er åben buffet tilgængelig i løbet af dagen.
- Eftermiddag: Brug tiden på egen hånd eller få en behandling i kranio-sakral terapi.
- Aften: 16:30-18:00 Yin Yoga med fokus på fundamentet i kroppen. Middagen serveres kl. 19:00, og for de interesserede er der social hygge bagefter.
Dag 3: Tirsdag – Detox og fornyelse
- Morgen: 08:00-09:15 Twistende Hatha Yoga for at understøtte kroppens naturlige detox-processer.
- Måltider: Efter morgendukkerten serveres brunch kl. 10:00-11:00. Den åbne buffet står til rådighed hele dagen.
- Eftermiddag: Egentid til afslapning eller behandlinger.
- Aften: 16:30-18:00 Yin Yoga med fokus på fordøjelsen. Efter middagen kan du deltage i en hyggelig saunaaften.
Dag 4: Onsdag – Din dag, dit valg
Denne dag er dedikeret til frihed og fleksibilitet. Udforsk området eller slap af på Finca el Morisco.
- Forslag: Besøg Málaga, lej en cykel til en smuk kysttur, eller nyd den afslappede stemning ved poolen.
- Måltider: Brunch, frokost og aftensmad serveres som sædvanligt.
Dag 5: Torsdag – Fokus på åndedrættet
- Morgen: 08:00-09:15 Yoga og åndedrætsøvelser for at skabe ro og nærvær.
- Måltider: Efter poolmuligheden serveres brunch kl. 10:00-11:00. Den åbne buffet er tilgængelig resten af dagen.
- Eftermiddag: Egentid og behandlinger.
- Aften: 16:30-18:00 Restorativ og blid Raj Yoga, efterfulgt af aftensmad kl. 19:00.
Dag 6: Fredag – Dagstur til Nerja
- Morgen: 08:00-09:30 Hatha Yoga for at forberede kroppen på dagens eventyr.
- Formiddag: Efter brunch kl. 10:00 tager vi på en guidet tur til kystbyen Nerja. Turen inkluderer en let vandretur med udsigt over naturreservatet Maro og besøg på det berømte Balcón de Europa. Du får også tid til shopping og frokost (for egen regning), inden vi vender tilbage til fincaen sidst på eftermiddagen.
- Aften: Middagen serveres kl. 19:00.
Dag 7: Lørdag – Selvkærlighed og fordybelse
- Morgen: 08:00-09:30 Hjerteåbnende Yoga for at styrke forbindelsen til dig selv.
- Måltider: Start dagen med brunch, og nyd resten af dagens måltider som sædvanligt.
- Eftermiddag: Mulighed for behandlinger eller afslapning.
- Aften: 16:30-18:00 Yin Yoga med fokus på overkroppen. Aftensmaden serveres kl. 19:00.
Dag 8: Søndag – Afrejse
Efter en uge med fordybelse og velvære går turen hjemad. Transfer til Málaga Lufthavn arrangeres, så du når dit fly i god tid. Tak for denne gang!
Bemærk: Programmet kan ændres afhængigt af vejr og gruppens behov.
Retreat i syden
Turen går til Finca el Morisco, et idyllisk retreatcenter beliggende i det smukke bakkelandskab 20 km øst for Málaga og kun 1,5 km fra stranden. Fra den solrige terrasse kan du nyde en betagende udsigt over bjergene, havet og den frodige palmeskov. Fincaen strækker sig over 7 hektar, fyldt med eksotiske træer som mango, granatæbler, appelsiner, avocadoer, figner, citroner og papaya. I den økologiske have dyrkes friske grøntsager og frugter, som indgår i de lækre måltider, vi skal nyde.
I olivenlunden finder du små, fredfyldte kroge med hængekøjer og liggestole, perfekte til afslapning og fordybelse. Yogaen foregår i en lys og rummelig yogasal, men der er også mulighed for at dyrke yoga under åben himmel og lade naturens omgivelser forstærke oplevelsen. Alle aktiviteter er valgfrie.
Mad og velvære
Vi tilbyder et altomfattende ophold, hvor du kan nyde en lækker vegetarisk og vegansk buffet morgen, middag og aften. Alle drikkevarer er også inkluderet i opholdet, så du kan slappe helt af og forkæle dig selv uden ekstra omkostninger.
Alle værelser er udstyret med privat bad, toilet og aircondition for maksimal komfort. De er rummelige og indrettet med skab, bord og to stole. På dobbeltværelserne kan sengene adskilles efter behov. Derudover er der et begrænset antal ekstra store værelser med tekøkken, som kan tilkøbes mod en merpris.
Undervisere - mor og datter
Lisbeth Aagaard er erfaren kranio-sakral terapeut med over 17 års erfaring. Hendes nænsomme behandlinger hjælper med at løsne spændinger, reducere smerter og skabe balance i kroppen.
Signe Aagaard er yogalærer og kropsterapeut med en personlig og nærværende tilgang til yoga. Hun guider dig gennem styrkende, jordnære og meditative yogasessioner. Hun har undervist mere end 1000 timer og hendes tilgang er, at yogastillingen skal tilpasses det enkelte menneske, som laver den – ikke omvendt.
Kan jeg tage alene afsted?
Ja, det kan du som altid med Wellness Retreats! Der bliver rig mulighed for at lære hinanden at kende under opholdet. Vi samles dagligt til yoga og fælles måltider, hvor fællesskabet er i fokus. Du kan vælge at dele et dobbeltværelse med en person af samme køn, eller tilkøbe et enkeltværelse, hvis du foretrækker mere privatliv.
Fly
Du skal selv arrangere flyrejsen til og fra Málaga.
Vi og andre deltagere på ferien rejser med følgende fly:
Afrejse:
4. maj 2025
Norwegian
København (CPH) kl. 10:40 – Málaga (AGP) kl. 14:20
Hjemrejse:
11. maj 2025
SAS
Málaga (AGP) kl. 11:40 – København (CPH) kl. 15:20
Vi tilbyder transfer mellem Málaga Lufthavn og retreatstedet uden ekstra omkostninger, hvis du benytter vores anbefalede transferafgang. Foretrækker du at ankomme til Málaga på et andet tidspunkt, er du naturligvis velkommen til selv at arrangere din transport og møde os i lufthavnen.
Lokation
Adresse: Finca el Morisco, 20 km øst for Málaga.
Smukt retreatsted omgivet af natur og subtropiske haver.
Betaling og afbestilling
- Depositum på 1.000 kr. betales med det samme. Tilmeldingen er bindende og depositum refunderes ikke.
- Når depositum er betalt, sendes din booking videre til instruktøren for dette retreat (Signe), som arrangerer det praktiske for restbetalingen og sender dig alle informationerne for dit ophold.
Book dit ophold nu og oplev en fantastisk uge med afslapning, zen og sol.
Share






