Wellness Retreats
7 dages sommer yoga retreat: Alicante, Spanien (19. - 26. juni 2027 & 28. august-4. september 2027) fra 12.499 kr.
7 dages sommer yoga retreat: Alicante, Spanien (19. - 26. juni 2027 & 28. august-4. september 2027) fra 12.499 kr.
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
Yogaretreat på Villa Dorothea i Alicante
BEMÆRK: Dette retreat er næste år (2027) da alle pladser i 2026 er udsolgt.
Dette retreat er skabt til dig, der længes efter at trække stikket, lande i kroppen og genfinde kontakten til dig selv i rolige og sanselige rammer. Det er et yogaretreat med dybde og integritet, hvor blid mindful yoga, meditation, gongbade og naturen danner rammen om en nænsom, men virkningsfuld proces.
Selvom retreatet ikke er et traditionelt ledelsesretreat, er det tydeligt præget af Charlottes mangeårige professionelle erfaring og bevidste tilgang. Der arbejdes med nærvær, indre balance og regulering af nervesystemet, som mange oplever har en direkte positiv effekt på både arbejdsliv og privatliv.
Retreatet afholdes på den smukke og stemningsfulde Villa Dorothea i Alicante, omgivet af bjerge, ro og natur. Du bor på eget værelse og bliver næret af velsmagende vegetariske måltider, stilhed, bevægelse og fællesskab.
Hvad du kan forvente
Ugen kombinerer blid mindful yoga, meditation, gongbade og mindfulde vandreture i de omkringliggende bjerge. Undervisningen i at leve mindfuldt og reducere stress er gennemgående og understøtter en dyb og rolig effekt, som mange tager med sig langt efter retreatet.
Forløbet er nænsomt opbygget, så der er plads til både hvile, refleksion og indre bevægelse. Der er ingen præstation, kun invitation til at mærke, lytte og give slip.
Program oversigt:
Programmet følger en blid og rytmisk struktur med plads til tilpasning efter gruppens behov. Der vil være daglige yogasessioner, meditation, gongbade, fælles måltider og tid til natur, stilhed og refleksion.
Indkvartering og priser:
Forløbet over 7 dage med indkvartering i Alicante indebærer:
- Eget værelse på Villa Dorothea
- 3 nærende og meget velsmagende vegetariske måltider dagligt
- Vand, kaffe, te og frugt
- Sengelinned og håndklæder
Flybillet og transport til og fra retreatstedet er ikke inkluderet. Beregn ca. 2.000 kr. til fly og transfer.
Pris:
Kr. 12.499 kr. inkl. moms.
Ekskl. flybillet og transfer.
Ved booking betales her et depositum på 1.000 kr. Derefter betales det resterende beløb i rater, som du modtager information om på mail.
Du er dækket af Rejsegarantifonden under ID: 3716
Hvem er retreatet for?
Dette retreat er for dig, der ønsker:
- Et dybt nærende pusterum fra hverdagens tempo
- At reducere stress og finde tilbage til indre balance
- At kombinere yoga, mindfulness og selvomsorg i smukke omgivelser
- At være en del af et trygt og nærværende fællesskab
- At give dig selv tid og plads uden krav eller forventninger
Mange deltagere kommer alene og oplever det som en stor styrke i processen.
Tidligere deltagere beskriver retreatet som transformerende, dybt indsigtsfuldt og mentalt styrkende. Flere oplever det som et wakeupcall og en af de mest betydningsfulde udviklingsprocesser i deres arbejdsliv.
Mød dine facilitator
Charlotte Højgaard Siepmann
Charlotte er mastercoach, stresscoach, meditationslærer, mindfulness underviser, yogalærer og lydhealer. Hun har mere end 20 års ledelses- og erhvervserfaring fra blandt andet IBM og TDC, hvilket gør hende særligt skarp til at forstå, hvilke udfordringer både virksomheder og ledere står i.
Hendes tilgang er nærværende, menneskelig og dybt forankret i erfaring. Charlotte har selv gennemlevet et alvorligt stresskollaps. Den erfaring har gjort hendes arbejde med stresshåndtering, bevidsthed og ledelsesudvikling både ægte og virkningsfuldt.
Hun har afholdt over 3500 coaching sessioner, undervist mere end 1100 deltagere på mindfulness forløb, undervist over 600 ledere i meditation og faciliteret en lang række stilheds- og yogaretreats i både Danmark og Spanien.
Charlotte har desuden afholdt workshops, forløb og foredrag for både private og offentlige virksomheder med fokus på motivation, selvledelse, kommunikation, samarbejde, meditation og mental sundhed.
Hendes arbejde bygger på et ønske om at bidrage til det enkelte menneskes udvikling gennem kærlig, nærværende og livsnær læring.
Kan jeg tage afsted alene?
Ja! Mange af vores deltagere rejser alene, da dette retreat er designet til at give fordybelse og støtte til personlig udvikling.
Lokation
Villa Dorothea
Calla Holanda 5
Alicante, Spanien
Betaling og afbestilling
- Tilmeldingsgebyret på 1.000 kr. betales med det samme. Tilmeldingen er bindende og refunderes ikke.
- Når dette er betalt, sendes din booking videre til instruktøren for dette retreat (Charlotte), som arrangerer det praktiske for restbetalingen og evt. rateinddeling senere - og sender dig alle informationerne for dit ophold.
- Du er dækket af Rejsegarantifonden under ID: 3716
Er du klar til at tage din personlige udvikling til næste niveau? Book din plads og glæd dig til syv dage med inspiration, ro, indsigt og dyb transformation.
Share
