En yogarejse - Kom hjem til dig selv
En transformerende weekend med fordybelse, nærvær og kontakt til din indre visdom. Slip tankemylder og ydre forventninger og mærk essensen af, hvem du er.
Sted: Egeborg Bed & Breakfast, Ved Diget 9, 4050 Skibby
Format: Weekendretreat med Hatha Moon, Hatha Sun, Yin Journey, Yoga Nidra og meditation
BEMÆRK: Kun 4 enkeltværelser, så vent ikke med at reservere din plads, hvis du ønsker enkeltværelse.
Hvad kan du forvente af denne magiske weekend?
- En oplevelse af dig selv og din egen energi er det, der springer ud først og fremmest.
- Du vil blive bevidst om din energi.
- Du vil blive bevidst om, hvor nemt det faktisk er at gå fra en tilstand til en anden.
- Du vil få indblik i samt utallige værktøjer til, hvad du kan gøre med din vejrtrækning.
- Vi arbejder både med det fysiske, det mentale og med den energetiske krop.
- Når vi bruger yogaen, som det er designet, sker der mirakler.
Citat fra Jullius, instruktøren bag: Yoga er ikke fleksibilitet - det er blot en af de mange positive sideeffekter, der følger med. Yoga er at blive den vildeste version af dig selv, hvor du fyldes med mod, kærlighed og overskud og du får en hjerne, som du er mester over. Yoga er mødet med dig selv.
Indkvartering og pris
- Delt dobbelt eller tripleværelse 3995 kr. pr. person
- Enkeltværelse 4495 kr.
Depositum på 10% af opholdet betales med det samme. Tilmeldingen er bindende og depositum refunderes ikke.
Når depositum er betalt, sendes din booking videre til instruktøren for dette retreat (Jullius), som arrangerer det praktiske for restbetalingen og sender dig alle informationerne for dit ophold.
Inkluderet i prisen
- 2 overnatninger på idylliske Egeborg Bed&Breakfast ved Roskilde fjord i Skibby
-
2 x brunch og 2 x aftensmad (alt vegetarisk), samt te, kaffe og snacks
- Yoga: Hatha Moon, Hatha Sun, Yin Journey, Yoga Nidra og meditation
- Åbningsceremoni, intentioner, fællesskabsdelinger og afslutningscirkel
- Tid til stilhed og refleksion
Forplejning
Der serveres en nærende brunch lørdag og søndag og aftensmad fredag og lørdag, alt skabt med omtanke, rene råvarer og kærlighed. Alle måltider er vegetariske og tilberedt med sans for balance og støtte til din yogapraksis. Te, kaffe og vand er inkluderet. De første 15 minutter af måltiderne er i stilhed.
Undervisningen
Aftenpraksissen kommer til at give ro og grounding, da vi i Hatha Moon oplever den absolutte stilhed i krop og sind.
Program
Fredag
- 15.00 Ankomst og check in med te og frugt
- 16.30 Åbning af rummet og intentioner for weekenden
- 17.30 Hatha Moon aftenpraksis
- 19.00 Aftensmad
- 20.30 Yoga Nidra
Lørdag
- 08.00 Hatha Sun morgenpraksis
- 09.30 Brunch
- 10.30 Egentid
- 12.30 Yin Journey
- 16.30 Early dinner
- 18.30 Hatha Moon aftenpraksis
- 19.45 108 gange AOM
- 20.15 Kage og te
Søndag
- 08.00 Hatha Sun morgenpraksis
- 09.45 Afslutningscirkel
- 10.30 Brunch
- 12.30 Udcheckning og afrejse
Forbehold for mindre ændringer. Alle aktiviteter er valgfrie.
Facilitator
Jullius Aldus Søndergaard
Jullius har 1800 timers yogauddannelse bag sig. Han har undervist på uddannelser i både Traditionel Tantric Hatha Yoga og Yin og har over 30 års erfaring i undervisning i yoga og meditation.
Hvem kan deltage
Praktisk
Medbring
Yogamåtte, blokke, pølle/puder og tæppe(r), tøj (gerne lag-på-lag, så du selv kan justere hvor meget varme, du har brug for), håndklæde, toiletgrej, notesbog, drikkedunk.
Transport
Ikke inkluderet. Bil anbefales. Samkørsel kan aftales deltagere imellem.
Betaling og tilmelding
- Din plads er sikret, når betalingen er registreret
- Efter aftale kan beløbet deles i rater
- Tilmelding er bindende og ikke refunderbar
- Bliver du forhindret i at deltage, er du velkommen til at sælge din plads til anden side.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til en rolig, nærende weekend hvor du kommer hjem til dig selv.
